Udlejningsejendom i kort afstand til Skagen centrum
Ejendommen er beliggende i den vestlige del af Skagen centrum. Herfra er man i kort afstand til Skagens gågade, den festlige stemning på havnen, Byfogedskoven og den børnevenlige strand ved Damstederne.
Ejendommen er opført i 1961 og ombygget i 2008. Ejendommen har et samlet boligareal på 229 m², fordelt med 108 m² på nr. 112b og 121 m² på nr. 112a. Hele ejendommen er beliggende på en 430 m² stor grund, med parkeringsmuligheder til hver lejlighed, samt en lukket gårdhave til hver af lejlighederne.
Nr. 112B er moderniseret i gode kvalitetsmaterialer og er indrettet med: Entre, stort soveværelse med skabsplads og eget badeværelse med bruseniche, 2 rummelige værelser med skabsplads, badeværelse med bruseniche, tørretumbler og vaskemaskine, stort køkken/alrum med smukt udformet køkken-ø samt udgang til idyllisk gårdhave, kombineret spiseplads og opholdsstue.
Nr. 112A er indrettet med: Entre, rummeligt køkken/alrum, værelse med skabe, stort badeværelse med bruseniche, gennemgangsværelse, stor rummelig stue, værelse med skabe, soveværelse med skabe samt eget badeværelse med bruseniche, lille mellemgang med udgang til gårdhave, gæstetoilet, samt et køkken.
Nr. 112A er opdelt i 2 mindre lejligheder.