






























Attraktiv beliggenhed
Ejendommen er centralt beliggende ved Lunderbjerg 6 mellem Dronninglund og Hjallerup med kort afstand til motorvej E45. Placeringen giver hurtig og effektiv adgang til Aalborg, Frederikshavn, Hjørring og resten af Nordjylland, hvilket gør ejendommen særligt attraktiv for virksomheder med behov for gode logistik- og transportforhold.
Ejendommen er velegnet til en lang række erhvervsformål, herunder smede- og maskinvirksomhed, træbearbejdning, montage, entreprenørvirksomhed, lager- og logistikvirksomhed, serviceerhverv samt virksomheder med behov for kombinerede produktions-, administrations- og undervisningsfaciliteter.
Ejendommen
Ejendommen fremstår som en funktionel og velvedligeholdt erhvervsejendom, hvor der gennem årene er foretaget løbende forbedringer. Senest er der etableret nyt tag i 2025, hvilket bidrager til en reduceret vedligeholdelsesudgift i de kommende år.
Bygningen er opført i blank mursten kombineret med pudsede facadepartier. De fleste vinduer er udført med termoruder, og ejendommen opvarmes med fjernvarme.
Produktions- og værkstedsfaciliteter
Produktionsafsnittet er særdeles funktionelt indrettet med et rummeligt smedeværksted med støbt og malet betongulv, træbetonlofter, aluport samt punktudsugning ved arbejdspladserne. Hallen opvarmes via blæsevarmeanlæg, og der er etableret trykluftinstallation (kompressor medfølger ikke).
Derudover findes et velindrettet træværksted med to aluporte, støbt og malet betongulv samt træbetonlofter, og punktudsugning, hvilket giver optimale arbejdsvilkår.
Ejendommen rummer endvidere flere depot- og lagerrum, herunder et rum der i dag anvendes som pakkeri, ligesom fyrrummet i dag fungerer som praktisk redskabsrum.
Administration og undervisning
Administrationsafsnittet omfatter fælles værkførerkontor, yderligere kontorfaciliteter samt flere kontorer og depotrum med forskellige anvendelsesmuligheder.
Ejendommen råder desuden over flere undervisnings- og mødelokaler, hvilket gør den særligt attraktiv for virksomheder med behov for intern uddannelse, kursusvirksomhed eller mødeaktiviteter.
På 1. sal findes repos, toilet, møde-/kontorlokale samt endnu et undervisnings- eller kontorlokale.
Personalefaciliteter
Personalefaciliteterne fremstår særdeles velindrettede med separat herre- og dameafdeling med bad, to toiletter samt omklædningsfaciliteter.
Den rummelige kantine har plads til omkring 50 personer og suppleres af mødelokale samt funktionelt køkken. Produktionskøkkenets stålborde og anretter medfølger ejendommen.
Fra undervisnings- og kontorafsnittet er der udgang til en hyggelig flisebelagt terrasse.
Udendørsarealer
Ejendommen råder over gode udendørs faciliteter med stort overdækket vognly og oplagsareal med flisebelagt bund, som giver optimale muligheder for opbevaring af materialer, maskiner eller køretøjer.
Tilkørsels- og manøvrearealer er udført med fliser og grus/ral, hvilket giver gode adgangsforhold for både varevogne og lastbiler.
Installationer
Nyt tag fra 2025 – Fjernvarme – Kalorifereanlæg i produktionsafsnit – Punktudsugning i smede- og træværksted – Trykluftinstallation (kompressor medfølger ikke) – De fleste vinduer er med termoruder
Miljøforhold
Det kan oplyses, at en tidligere nedgravet olietank fra 1962 er opgravet og dokumenteret fjernet. Der forefindes endvidere oplysninger om yderligere en olietank, hvor den endelige dokumentation og status bør afklares i forbindelse med en handel.
Mæglers vurdering
Der er tale om en særdeles alsidig erhvervsejendom med en attraktiv beliggenhed mellem Dronninglund og Hjallerup og med hurtig adgang til motorvej E45.
Den velgennemtænkte indretning med produktionshaller, værksteder, lager, kontorer, undervisningslokaler og gode personalefaciliteter giver ejendommen et bredt anvendelsespotentiale. Ejendommen vil være særligt velegnet til håndværks-, produktions- og servicevirksomheder, men kan ligeledes anvendes til virksomheder med behov for kombinerede lager-, administrations- og undervisningsfaciliteter.
Kombinationen af de funktionelle bygninger, de gode udendørsarealer, de mange anvendelsesmuligheder og den centrale placering gør ejendommen til en attraktiv investering for både ejerbrugere og virksomheder med vækstambitioner.
Ejendommen udbydes til salg i offentlig udbud med en vejledende udbudspris på kr. 1.950.000 men uden mindstepris. Tilbudsfrist senest d. 1. oktober 2026
For handlens betingelser henvises til købsaftalen med tilhørende bilag som kan rekvireres ved henvendelse til ejendomsmægler Jens Jørgen Calundan på mobil 4073 3920 eller jjc@calundan.dk
Købstilbuddet skal sendes eller afleveres i lukket kuvert mærket: “Købstilbud Lunderbjerg 6 – må ikke åbnes” til Calundan, ERHVERV, Parallelvej 11, 9900 Frederikshavn.
Tilbuddet skal være Calundan ERHVERV i hænde senest den 1. oktober 2026.
Når du bestiller salgsmateriale, godkender du at vi gemmer de indtastede personoplysninger og at vi må kontakte dig telefonisk eller via e-mail vedrørende ejendommen. Du kan se vores persondatapolitik her!