Markant beliggende produktionsbygning på Skagen Havn.
For Cosmos Trawl A/S sælges denne attraktivt beliggende værksteds- og lagerejendom med gode administrations- og velfærds forhold grundet Cosmos Trawl´s nybyggeri på Skagen Havn.
Bygningerne må ikke anvendes til konkurrerende formål til vodbinderi Trawl virksomhed eller dertil beslægtede virksomhed.
Bygningerne vil blive servitutbelagt med en servitut hvor bygningerne ikke må anvendes til vodbinderi, trawlvirksomhed eller dertil tilknyttede erhverv.
Ejendommen er opført i Betonsandwich elementer med frilagte overflader.
Frit spænd med betondragere. Loftshøjde mellem gulv og betondrager 3.10 m.
Vinduer med termoglas i plastrammer og markant indgangsparti i alupartier.
Gulve - Linoleumsgulve - Trægulve - Fliser/klinker - Beton - Lofter
Er dels træbetonlofter, akustiklofter og gipslofter m.v.
Vægge er dels malerbehandlede og i vådrum delvist med fliser på vægge
Der er fast grundbelysning i stort set alle rum.
Fra ejendommen er der en fantastisk fin udsigt ud mod havnen og havneindsejlingen.
Ejendommen er opført i beton sandwichelementer med frilagte overflader og indeholder 515 m2
administrations -og mandskabs afsnit fordelt på 2 plan og indeholder - stort flot indgangsparti med åben - trappe til 1. sal.
Via markant indgangsparti med åben trappe er der adgang til administrationsafsnittet i stueplan og 1. sal. Stueplan er på 267 m2 indeholder fordelergang - 3 kontorer, kundetoilet, dame og herre toiletter med brusebad og omklædning - teknikrum, køkken og meget fin kantine - tørrerum for medarbejdernes arbejdstøj. Fra stueplan er der flot trappe til overetage der er på 248 m2 indeholder fordelergang, direktør kontor, 3 kontorer, stort mødelokale, arkiv, toiletter, og mindre køkken i forbindelse med mødelokale - der er trappe direkte fra overetagen og ned i produktionslokalet i stueplan,
Produktionsafsnittet består af 2 plan - stueplan med 1.854 m2 hvor der i stueplan er regulært produktionslokale med direkte udgang til højloftet koldlager med aluport. Overetagen er på 1.361 m2 indeholder stort værksted, lager og direkte indgang til administrationsafsnittet som er på 248 m2.
Der er endvidere indhegnet oplagsplads, hvorfra der er direkte indgang til højloftet lager.
Ejendommen er indrettet til Trawl og vodbindervirksomhed.
Der vil ved salg af ejendommen blive deklareret at ejendommen ikke må anvendes til trawl og vodbindervirksomhed med dertil hørende produktion m.v.
En ejendom der kan anvendes til flere forskellige havnerelaterede formål.
Bygningerne skal anvendes til havnerelateret formål og er beliggende på lejet grund.
Om Skagen
Det gør noget ved mennesker at bo på den yderste spids. Her får man intet foræret, alt må man kæmpe for og derfor er skagboerne særligt entreprenante, opfindsomme og gæstfri.
Det entreprenante har vist sig hele vejen op i historien og er baggrunden for, at Skagen i dag har Danmarks største fiskerihavn, at Skagen har et af Danmarks travleste skibsværfter, at Skagen har Danmarks største landbaserede lakseopdræt, at Skagen har en af landets største fiskemelsfabrikker og vi kunne blive ved.
Senest er Skagen blevet hjemsted for et internationalt forsknings- og innovationscenter, et samarbejde mellem 18 universiteter og en række industrivirksomheder fra hele verden med fokus på at bygge bro mellem avanceret teknologi og bæredygtige forretningsmodeller.
Opfindsomheden viser sig især, når rammebetingelserne ikke lige er med skagboerne. Når
forbrændingsanlægget lukker og ikke længere forsyner skagboerne med varme, så investerer
varmeværket i varmepumper og udnyttelse af spildvarme fra industrien og bliver frontløber på
bæredygtighed og lave varmepriser. Når børnetallet falder og en skole bliver overflødig, finder man på at bruge området til et attraktivt ferie- og boligområde, som også snart suppleres af et hotel. Og når der kommer for få turister i de mørke måneder, finder man på at lave en Vinterbaderfestival.
Gæstfriheden nød allerede Skagensmalerne godt af, og den varer stadig ved. På historiske badehoteller som Brøndums og Ruths og på moderne hoteller som fx Color Hotel Skagen. Havnen tager imod hundredvis af sejlere i sæsonen, og havneudvidelsen har sat vældig fart i krydstogtturismen og gjort Skagen til Danmarks næststørste krydstogtdestination. Samtidig bringer Skagensbanen og landevejen over 1 mio. gæster til Skagen hvert år.
De mange gæster gør Skagen til en attraktiv handelsby, også uden for sæsonen. Maritim industri,
fiskeindustri, komponenter til vindindustrien, byggematerialer og mange andre brancher skaber gode job i Skagen og gør byen levende året rundt.
Nogle af Skagens største arbejdspladser er:
Skagerak Pelagic
Karstensens Skibsværft
FF Skagen
Prime Ocean
Skagen Cementstøberi
Engelsviken Rejeproduktion
Cosmos Trawl
Saga Shipping der servicerer skibene der ligger på reden
Skagen Havn, der er udvidet over flere omgange, er en dynamo i byens erhvervsudvikling.
Virksomhederne på havnen genererer en omsætning på over 4 mia. kr. årligt og skaber rigtig mange arbejdspladser. Det gælder i særlig grad fiskeindustrien, idet Skagen modtager over halvdelen af al landet fisk i Danmark.
Skagen har et attraktivt erhvervsklima med et godt samarbejde mellem virksomheder og på tværs af brancher. Det er med til at tiltrække investorer og skabe ny udvikling.